Kontorlejemål i hyggeligt miljø på Mejlgade
Velbeliggende kontorlejemål i hyggelig baggård på én af Aarhus' mest karakteristiske gader i Aarhus C.
Lejemålet består af et storrumskontor, møderum, køkken og toilet. Perfekt størrelse til den mindre virksomhed, der samtidig ønsker at danne sine rammer i charmerende omgivelser.
Mejlgade er en af de ældste gader i Aarhus, og gaden er da også en kendt lokation for de fleste Aarhusianere - og ikke uden grund. Her ligger restauranter, caféer, barer og bagerier side om side og bevirker at gaden altid er fuld af liv.