Lækkert og præsentabelt kontor med tilhørende lager/showroom!
Flot, præsentabel og istandsat ejendom beliggende perfekt i forhold til motorvejsnettet.
Lejemålet på 1.066 m² er fordelt med 393 m² kontor, 491 m² lager og 181 m² lager/værksted. Der er adgang til lagerdelen via port og rampe og gulvet i lageret er belagt med epoxy. Kontordelen er meget lys og indbydende og med vinduespartier fra gulv til loft.
Opdelingen af rummene er hovedsageligt med glas. Her er flotte toilet- og badefaciliteter samt pænt anretnings- og spiseområde.
Parkeringspladser nok til både personale og gæster nær bygningen.
Har virksomheden behov for det, så er der mulighed for at indrette showroom såvel i kontordelen som i lagerdelen – begge dele er yderst præsentable.