Sjældent udbudt kontor- og lagerlejemål i stueplan med rampe
En god kombination af lager og kontor i samme niveau.
Området:
Ejendommen er opført i 1970, udgør 3.754 m², og består af 6 kontor- og lagerlejemål i stueplan, et stort kontorfællesskab på 1. sal og 3 butikker ud mod Naverland.
Ejendommen er beliggende centralt i Hersted Industripark, som frem mod 2045 skal omdannes til et boligområde, og ejendommen må derfor forventes, ligesom resten af området, at skulle rives ned på et tidspunkt.
Lejekontrakten vil derfor være tidsbegrænset frem til d. 30. september 2026, som følge af, at der forventes at opnå en ny lokalplan for ejendommen.
Lejemålet:
Lejemålet er beliggende i stueplan og udgør 249 m² kombineret lager og kontor.
Lejemålets kontorer kan tilgås fra forsiden af bygningen, og lejemålets lager fra bagsiden af bygningen, hvor der ligeledes er aflæsningsrampe, som sikrer niveaufri adgang til lejemålet.
Ved ankomst via bagsiden træder man direkte ind i lejemålets lager på cirka 60 m² med ca. 2,5 meter til loftet og betongulv. Fra lageret er der direkte adgang til et aflukket kontor og et storrumskontor.
Lejemålet har yderligere ét aflukkede kontor, depot/arkiv, tekøkken med spisepladser og to toiletter.
Parkerings- og trafikforhold:
Der er omkring ejendommen ca. 120 gratis parkeringspladser til brug for ejendommens lejere og gæster, samt gode tilkørselsforhold for større køretøjer.
Lige overfor ejendommen stopp...