Butiks- eller kontorlokale i Strib, v/Middelfart
Spændende lokale på 285 m2, der kan benyttes til enten kontor, butik eller liberalt erhverv og som er beliggende med store vinduespartier direkte ud til et torv med SuperBrugsen, et apotek, Loop Fitness og et pizzaria. Lejemålet, der tidligere har været brugt som filial til Middelfart Sparekasse, fremstår lyst og velholdt, og indeholder storrumskontor i midten af lejemålet, flere mindre kontorer/møderum, teknikrum og personalefaciliteter. Lokalet kan lige så vel benyttes som butikslokale.
Lejemålet har et bredt facadeparti direkte mod parkeringspladsen og flot indgangsparti.
Kundeparkeringen foran lejemålet deles med de øvrige lejere på området.
Strib er en lille enklave i Middelfart, med et købestærkt publikum og med ca. 4.500 indbyggere. I området er bibliotek, svømmehal, frisører, slagter, negleklinik og flere pizzariaer. Området trækker også kunder fra land- og ferieområdet i nærheden.