Kontor & lager til leje i 6000 Kolding
Flot lejemål i velholdt ejendom i Kolding Nord. Beliggende på Kokbjerg nær Højvangen og motorvej E20 med adgang til motorvejsnettet i alle retninger. Området er et meget efterspurgt erhvervsområde i Kolding grundet beliggenheden. Lejemålet har gode parkeringsforhold hele vejen rundt om bygningen. Præsentabelt indgangsparti ind til kontorlokalerne, som er med trægulv, troldtektlofter og godt lysindfald fra store gulv til loft vinduer. Der er endvidere etableret ventilationsanlæg i lejemålet, der sikrer et godt indeklima året rundt. Lejemålet består af en kombination af større kontorlokaler samt enkeltmandskontorer, mødelokaler mv. Dertil mindre lager samt kantineforhold. Lejemålet kan ligeledes entreres fra bagsiden af bygningen.