Kontor ved havnebassinet
Lejemålet er beliggende i et spændende område af Aarhus Havn, og har en særlig udsigt ud til Aarhus' gamle flydedok. Her har du mulighed for, at indrette lejemålet på mange tænkelige måder, og med stort set alle rum vendt ud mod udsigten til havneområdet.
Området byder på mange industriminder, da det er beliggende i Aarhus' gamle havnedel, der tidligere husede bl.a. industri, flydedok og havnearbejdere. I dag er området et spirende byområde, der er i hastig udvikling og betjener mange forskellige brancher, såsom advokater, arkitekter, it-virksomheder, modefirmaer, café med eget bageri og meget andet. På modsatte side af havnebassinet ligger byens kulturhus Dokk1.
Lejemålet har gode tilkørselsforhold fra både E45 og ikke mindst letbanen, som stopper lige på modsatte side af vejen.